To hanner i kamp og lidt for megen sygdom..

Lørdag den 8. februar 2020

På bloggen i dag kan I læse om Caspers kamp mod en abe , og så har vi været ramt af lidt for meget sygdom sidst på rejsen. Først Maja, da vi var i Siem Reap i Cambodia, så Frida med feber på Koh Chang. Vi blev nervøse for, om det var noget alvorligt, og hun fik taget blodprøve og urinprøve for malaria. HELDIGVIS slap vi med skrækken. Dernæst fik Aksel feber og opkast og nu også Casper. Lisbet og Maja "nøjes med øreinfektion", og håber at slippe uden op feber og opkast. 

Vi stornyder de sidste dage, men faktisk trænger vi også til hverdag, struktur, og mad, så vi kan slippe af med de ekstra kilo på mavsen. Vi har levet godt i 2 mdr.:-) Nedenfor kan I se, hvad vi hver især tror, vi kommer til at savne fra rejsen, men allerførst dagbog fra Maja og Lisbet.

 

Fredag den 07.02.20. Syvende dag på Koh Chang. Mayas Guesthouse (Maja skriver)

Vi havde planlagt at vi skulle ud sejle, men pga. sydom udskød vi den til lørdag. Da det var blevet frokosttid, gik vi over på ”ido ido” (spisestedet ved siden af, hvor vi bor). Vi kalder det vores stamsted, for vi spiser der hver morgen og nogle gange også frokost og aftensmad. Da vi havde spist morgenmad kørte mig og mor på motorbike til hospitalet for at hente Fridas pas. Det havde de beholdt, for at sikre sig, at betalingen for behandlingen kom. Da vi kom hjem, var det tid til en slapper. Da mig og far sad uden for og læste kom der pludselig en abe! Den var stor! Jeg løb inden for, men den store klaptorsk blev derude. Jeg råbte, at han skulle gå ind, men far blev derude, og med et håndklæde forsøgte han at få aben til at forsvinde. Da far svingede håndklædet, viste den tænder! Den var vist i kamphumør. Da far indså, at det ikke nyttede noget, trådte han et skridt tilbage, aben spiste nogen chips og tog ananasskralden og forsvandt. Vores vært sagde, at man ikke må kæmpe mod dem. Man skal bare gå væk, men hun var også overraskede over, at aben ville gå helt ind til os, men den havde jo set mad. Da vi blev sultne, gik vi ned for at spise laks. Det smagte rigtig godt. Da vi var færdige med at spise, gik vi hjem for at hygge os. Klokken blev mange og vi skulle i seng.

TAK FOR ENDNU EN GOD DAG KRAM FRA MAJA (:

Lørdag den 08.02.20. Ottende dag på Koh Chang. Mayas Guesthouse (Lisbet skriver)

Jeg var langt væk i min søvn, da jeg hørte vækkeuret kl. 6.40! Den mindende mig om, at jeg skulle til solopgangs-yoga. En yndlingsbeskæftigelse her på Koh Chang, hvor vi har været en uge nu. Laura fra USA er en skøn og dygtig yogalærer, som jeg ville ønske, jeg kunne putte i lommen og tage med hjem. En enkelt gang har der været yoga kl. 17, men jeg kan nu bedst lide det fra morgenstunden. Jeg har sovet sammen med Frida de seneste nætter, og jeg skal blot ind gennem de andres værelse for at gå ud. Aksel er på toilettet, da jeg kommer ind. Han kaster op! Øv, Casper fortæller, at det er tredje eller fjerde gang… Men han vil gerne med mig, så han kommer med over og ligger i en hængekøje, mens jeg laver yoga. Da vi kommer ned fra værelset, kaster han op en gang til. Han tager det i stiv arm og bliver ikke væltet omkuld.
Efter endnu en vidunderlig helende yogatime, hvor jeg endnu engang bliver overrasket over, hvad min krop kan, og hvor utrolig rart det er at bevæge sig roligt i Lauras tempo, skal vi gøre os klar til en tur på vandet. Pga. Aksels tilstand kommer vi lidt hovedkulds ud ad døren, og glemmer vores egne snorkelsæt. Mega ærgerligt, da dem på båden er i dårlig stand. Men det er skønt at mærke vinden i håret og solen kærtegne ens hud, mens vi sejler derudaf. Maja skal dog lige ud over sit chok over bådens simple tilstand, men hun kommer sig hurtigt. Vi er alene på båden sammen med en styrmand. Første stop er ved en mangrove skov. Utroligt at se mange forskellige slags træer vokse i havvand. Aksel og jeg bliver desværre hurtigt nødt til at gå tilbage, da han ikke er frisk. Næste stop er ved ”The white beach”. Navnet kommer af det helt utrolig bløde og hvide sand. Alle er hurtigt ude i vandet – selv Aksel svømmer rundt som en fisk og er i godt humør. Børnene kommer i gang med deres ”Nero-leg”, de voksne slapper af på stranden. Her spiser vi også frokost. Der er indkøbt ris med grønsager, æg og kylling + vand. Jeg synes, det smager skønt og det er stadig lunt. Tredje og sidste stop er ved en strand, hvor det skulle være godt at snorkle. Aksel falder i søvn med hovedet på Caspers knæ, og vågner faktisk først ca. 1½ time senere. Imens har vi et hyr med, at solen ikke brænder ham. Vi andre leger i vandet og pigerne leger til slut en ”baby-leg”. Vi nyder begge, at de stadig kan begynde en leg på 1 sekund. De har i en alder af 11 år en skøn fantasi og er dejlig legesyge. Gid de må fastholde det i lang tid endnu.

Da vi er tilbage, er der stillestund for os alle. Nogle sover, andre griber en skærm. Sidst på eftermiddagen får Casper feber og sover en lang lur. Aksel og jeg spiller kort, mens pigerne hygger i hængekøjen. Vi spiser på stamstedet, og spiller kort. I morgen skal vi rejse mod Bangkok. Her har vi 3 overnatningen inden vi skal flyve mod Europa på onsdag.

Aksel nyder morgensolen

Aksel nyder morgensolen

En sjov restaurant, hvor vores fødder dinglede tæt på vandet og bordet var en glasplade

En sjov restaurant, hvor vores fødder dinglede tæt på vandet og bordet var en glasplade

God leg i ved The White Beach

God leg i ved The White Beach

Hyggelig afslapning på båden

Hyggelig afslapning på båden

Morgensol over Koh Chang

Morgensol over Koh Chang

Stambordet med kortspil

Stambordet med kortspil

Hvad kommer du til at savne fra vores rejse, når vi kommer hjem?

Frida: Jeg kan lide at være sammen hele tiden, og så er det dejligt, at vi kan gøre lige det, vi har lyst til.

Aksel: At vi bader og svømmer så meget.

Maja: Hun lå i hængekøjen og kiggede ud på havet, bølgerne, bjergene og skyerne, da jeg spurgte hende, hvad hun kommer til at savne. Det her! Kom det prompte.

Casper: Det har jeg ikke tænkt over… det finder jeg ud af, når jeg kommer hjem!

Lisbet: Friheden! – og ikke planlagt tid! Vi er kommet nærmere hinanden som familie, og jeg håber den gode stemning og tone fastholdes, når vi kommer hjem.

Et væld af oplevelser…

Det var vildt at holde en krodille. Næsten alle prøve og Frida blev kradset af en. Vildt

Det var vildt at holde en krodille. Næsten alle prøve og Frida blev kradset af en. Vildt

Frida og den liggende Budda

Frida og den liggende Budda

Fridas nye kærreste

Fridas nye kærreste

Fugletræk

Fugletræk

Real Indochina monkies

Real Indochina monkies

I Cambodia kørte vi meget med tuk tuk

I Cambodia kørte vi meget med tuk tuk

Ingen sikkerhedssko som murer og stort set alt gøres med håndkraft

Ingen sikkerhedssko som murer og stort set alt gøres med håndkraft

Masser af god leg i poolen

Masser af god leg i poolen

Verdens bedste stifinder far

Verdens bedste stifinder far

Onsdag den 5. februar 2020

Nu er der kun en uge, til vi kommer hjem – vi har simpelthen fået SÅ mange oplevelser på vores rejse. Lige nu er vi på ferieøen Koh Chang, som også kaldes elefantøen. Vist nok fordi Koh betyder ø, og Chang betyder elefant. Det er Thailands anden største ø, og her er mange turister. Så mange på et sted har vi ikke været vant til, og det sætter vi stor pris på! Indtil på søndag, hvor vi rejser videre til Bangkok, skal vi slappe af. Majas øreinfektion er ved at være ovre, men desværre har Lisbet også fået det. Sundhedsvæsnet var dog noget mere effektivt i Thailand end i Cambodia, sagde Caper, der har været med på sygehuset begge steder. Vi skal snorkle, fiske og bade omkring de mindre øer på Koh Chang. Vi skal også køre lidt mere på motorbike, bl.a. på en opdelt drenge og en pigetur. Aldrig før har vi læst så mange bøger på en ferie. Casper har rekorden med syv tykke bøger.-)
Inden længe er vi tilbage i de vante rammer, men mere om de overvejelser i den næste og sidste blogudgivelse.  

Vi vil især fremhæve disse oplevelser på rejsen… (det står ikke i prioriteret rækkefølge)

  • Vi har alle fem været meget begejstret for Vietnam. Måske fordi det er et land med fremgang, og ikke helt så deprimerende fattigt som Cambodia. Måske fordi vi er kommet tættere ind på livet af nogle vietnamesere. I hvert fald tror vi, at vi kommer tilbage en gang.
  • Da vi blev snydt for 3 millioner!! Da lærte vi på den hårde måde at aftale pris inden turen begynder! Heldigvis var det ikke danske kroner, men vietnamesiske dong, men det var dog omkring 1000 kr.
  • Vi er alle meget glade for vores nye venskab med Thanh og Lan, som vi mødte i Hoi An i Vietnam.
  • Det har været så sjovt at køre motorbike. Vi har prøvet det i alle tre lande, som vi har besøgt.
  • Hiking i junglen, som endte med en svømmetur i et vandfald, var herligt og smukt. Det var dejligt at bruge sin kræfter.
  • Det var en stor oplevelse at være på traditionelle markeder, hvor tøj, dyr, frugt, kød og alt muligt andet er blandet i et stort samsurium. Især natmarkederne har været hyggelige (mest for pigerne, der kan lide at shoppe).
  • Det har gjort stort indtryk på os at møde den store fattigdom. Specielt i Cambodia, hvor veje er miserable og sundhedsvæsnet langt bagefter. På en cykeltur i Battambang i Cambodia så vi, hvordan der laves smedearbejde stort set, som vi gjorde i Danmark for 100 år siden med esse, hammer og ambolt.  
  • På vores jeeptur stoppede vi ved en minioritetslandsby. Folkene talte ikke vietnamesisk, de havde deres eget sprog. De var meget tilbagetrukne, og for os levede de meget isoleret og fattigt. Aksel spillede fodbold med en flok drenge – sport kan man næsten altid lave på tværs af kulturer og uden at tale sammen.
  • Vi var helt blæst omkuld af storheden og skønhed, da vi sejlede i kajak og svømmede i floden Tatai i Cambodia. Whau, vi følte os heldige.
  • Det var megasjovt og helt crazy at ride på en vandbøffel! Noget af det mest vanvittige, vi har prøvet… sammen med det at ride på elefanter.
  • Vi har set ægte krokodiller – wow, det var vildt. De sover med åben mund for at komme af med varmen. Her købte Aksel en lille udstoppet krodille, den glæder han sig til at få med hjem.
  • "Paradise Cave" besøgte vi på jeepturen sammen med Thanh. Det var en stor oplevelse at se, hvordan naturens kræfter arbejder. Det var storslåede og utrolig smukt at se et næste nyopdaget paradis!
  • Killing Fields og S21 i Cambodia satte stort aftryk. Der var så meget rædsel og grusomhed, at det var svært at overkomme. Men det var et vigtigt sted at besøge.
  • Især mor elskede at få massage, og har prøvet det i næsten alle de byer, vi er kommet frem til. Det meste specielle var, da en blind mand masserede.
  • Det var et chok at ankomme til Hanoi. Vi var så overvældede over trafikken, duftene, maden og lydene. Børnenes kommentarer glemmer vi ikke. ”Jeg vil bare gerne hjem” Det var simpelthen en stor mundfuld. Godt, at vi var sammen om det og kunne støtte hinanden, når det blev for svært med alt det nye.
  • Nytårsaften med karaoke og blomster fra turistinformationen var skægt og underholdende. Vores jeep chauffører forsøgte virkelig at skabe en god stemning. Skønne mænd. (Børnene fremhæver også manden i den hvide følgebil, kan ikke huske navnet, som ofte gav dem kiks og snack).
  • Det har været en positiv oplevelse at spise asiatisk mad. I sær fried noodels og fried ries med grønsager og kylling, nudelsuppe og vietnamesiske pandekager er vi blevet glade for.
  • Vi var overraskede over, hvor mange flagermus, der kan gemme sig i en grotte og især, at alle (flere millioner) fløj ud på samme tid. Det var vildt flot og imponerende.
  • ”Friends and stuff” er et vidunderligt projekt, hvor man hjælper unge ud af fattigdom.
  • I Siem Riep oplevede vi også et cambodiansk akrobatisk cirkus. Hold fast, hvor var de dygtige og mega stærke og humoristiske.
  • Angkor Vat temlperne i solopgang var vidunderligt og en stor oplevelse at besøge. Man følte i den grad et historisk vindpust. 

Paradis på jord... men først bus-rædslen

Torsdag den 30. januar 2020

Aksel og Casper i båden

Aksel og Casper i båden

De 5 ved vandfaldet. Tørtid betyder ikke så meget vand i vandfaldet som i regntiden.

De 5 ved vandfaldet. Tørtid betyder ikke så meget vand i vandfaldet som i regntiden.

En herlig kølende svømmetur i floden

En herlig kølende svømmetur i floden

Flot udsigt - eneste minus er at der bliver smidt affald som ikke bliver fjernet. Et større problem i Cambodia. Desværre.

Flot udsigt - eneste minus er at der bliver smidt affald som ikke bliver fjernet. Et større problem i Cambodia. Desværre.

Hvis der findes et paradis på jord, så er Rainbow Bungalow et godt bud. Efter mange dage i byer med trafiklarm, støj fra arbejdende mennesker og utallige lugte, der stimulerer og udfordrer sanserne, så var det helt fantastisk at komme til dette pragtsted i den sydlige del af junglen i Cambodia. Vi er nær Tatai, hvis nogle kender området!?
Turen hertil har været vores mest udmattende og udfordrende. Rejsen begyndte med natbus kl. 00.00 natten til tirsdag, Casper og jeg sov skrækkeligt, heldigvis fik børnene 6 timers søvn. Vi skiftede bus kl. 7.30, efter at have fundet noget ris og kylling + æg til morgenmad fra en bod på gaden, ikke lige Majas favorit, kørte vi 8 timer i en lokal bus. Der var kun en meget kort frokostpause og en pause i stegende hede, hvor der blev skiftet dæk pga. punktering. Tre mænd skiftede dæk og otte mænd stod helt tæt på og kiggede med. Casper var gået amok, hvis han var blevet overgloet på den måde! Og hvis Michael Hoff havde været der, havde han overtaget det hele, fordi det gik for langsomt!! Denne bustur er en af de mest absurde oplevelser, vi har haft. Der var vel omkring 45 cambodianere, både ældre, børn og folk på vores alder – og så os fem! Frida og Maja følte sig overbegloet, men vi skilte os jo også ud. Vi holdt ind ved en lokal restaurant, der mega hurtigt serverede ris + noget valgfrit tilbehør. Jeg valgte to ting, som lignede kylling og oksekød med grønsager! Efter at have indtaget maden, dog på ingen måde så hurtigt som cambodianerne, som spiser utrolig hurtigt, fandt vi et toilet. Vi har prøvet mange forskellige, og dette var et af dem med et hul i jorden! Og det var ingen sag at kigge ind til naboen. Hvis min lillebror havde set dette murebyggeri, havde han slået en stor latter op og taget sig til hovedet. Jo, vi får mange oplevelser. Jeg havde ikke spist meget, da jeg stadig havde kvalme, så det var fint at købe lidt mango og kiks til turen.
Turen videre forløb ikke smertefrit. Maja havde nået at kaste op inden frokostpausen pga. køresyge (det er ikke første gang på turen, og sikkert heller ikke den sidste, men hun er god til det), så den smule ris hun havde spist til morgenmad, var ikke meget bevendt. Frida græd op til flere gange, da hun havde det meget dårligt, og jeg selv kæmpede også med køresyge. Aksel og Casper slipper for de besværligheder. Aksel begyndte dog hurtig at kede sig, da hans film som han havde downloadet hurtigt, var færdig. Heldigvis faldt alle tre børn i søvn på et tidspunkt.

Men hele denne forfærdelige busoplevelse var det hele værd, for Rainbow Lodge er et smukt og fredfyldt sted. Her ror vi i kajak, svømmer i floden, vandrer i junglen, bader i vandfald og slapper af i hængekøjen eller læser bøger som er svære at slippe.

Lørdag den 1. feb. Kommer vi til Koh Chang, som er en ø i Thailand. Her forestiller jeg mig, at vi skal snorkle, bade og måske cykle rundt på øen.

Nyd hinanden – det gør vi😊

Dagbog – femfamilien nysgerrig på CAMBODIA 

Onsdag den 15.1.20, Sejltur til Cambodia – FØRSTE DAG I CAMBODIA/Phnom Penh som er hovedstaden (Casper skriver)

text7

Meget tidligt op i Tam Coch (Sydvietnam), 6.30 er tidligt for ferie vante folk som os, jeg fik ikke sovet meget. Om det var, fordi jeg ville være sikker på at komme op, eller jeg havde sovet for meget i løbet af dagen i går? Så jævnt træt.

Vi kørte med nogle cykler med lad, 2 stk. til 5 personer og ret meget bagage, det var ikke en behagelig tur, men vi kom frem, og de måtte slide i det vores chauffører. Der er plads til 60 personer i båden vi sejler med. Der er næsten fyldt med tyskere, hollændere, franskmænd og lidt fra DK, Korea, Japan mm. Første stop var efter en lille time ved en vietnamesiske grænsekontrol. De skulle se pas og sikkert tjekke os ud af landet? Næste stop 10 min senere var ved den cambodianske grænse. Det tog noget længere tid, med visum og ind forbi grænsevagter en efter en, men nå, det er en del af det og vi har jo egentlig tid nok.

Vi kommer til Phnom Penh fra Mekongfloden og ser byen et stykke der fra med forventning om noget nyt og andet. Det går hurtigt op for os, at her er ikke så mange motorcykler, men mange tuk tuk. Vi tager to af dem til hotellet, frokost og i poolen, aftensmaden indtager vi ved riverside som en tuk tuk kører os til, lidt for turistet, men vi møder nogle australiere og tyskere flinke flinke. På vej tilbage har vi lidt svært ved at finde den rigtige retning, og overgiver os til en tuk tuk (3 pers) men det går fint. Hjem og i seng.

Godnat og sov godt.

Torsdag den 16.01.20 Anden dag i Phnom Penh (Frida skriver).

Vi sov længe, og fik sen morgenmad. Gik i poolen resten af formiddagen og gik ned og spiste frokost på Friends. Friendes er et sted, hvor de hjælper børn og unge hjemløse/forældreløse med at lære et håndværk og med tiden at kunne klare sig selv. Der er en resturan og nailbar, frisør og en butik med ting, de selv fremstiller. Projektet bliver blandt andet støttet af folkekirkens nødhjælp. Maja fik ordnet negle og far og Aksel blev klippet. Mor og jeg fik massage et andet sted. Tilbage i poolen inden vi skulle til danseopvisning. Danseopvisningen var traditionel ældre cambodiansk dans. Det var smukt, sejt, flot og sjovt. Vi fik sen aftensmad og på hovedet i seng.   

KYS OG KRAM FRA FRIDA

 
Fredag den 17.01.20. Tredje dag i Phnom Penh (Aksel skriver)

Da vi vågnede, skulle vi spise. kl. 9 skulle vi med vores tuc tuc chauffør, hvor vi startede med at køre til Killing Fields.

(Casper hjælper med at fortælle og skrive) Killing Fields er et sted i udkanten af Phnom Penh, her udførte de røde Khmer likvideringer i massevis. Her er fundet massegrave med mennesker i alle aldre. Mange af dem, som blev kørt herud, kom fra S21 fængslet inde i byen. Oprindeligt var stedet en kinesisk gravplads og der ses stadig nogle rester af de gravsteder. De fleste, som blev bragt til stedet, var blevet tortureret og mishandlet, derfor var der ikke nogen modstand i dem. De fleste blev dræbt inden for det første døgn og lagt i massegrave. Der er blevet rejst et flot monument på pladsen, til at mindes de døde og huske på at være på vagt over for sådanne diktaturer. 

Aksel fortsætter… Så skulle vi køre igen, der skulle vi køre til S21.
S21 var et fængsel, da Pol Pot styrede landet.

(Casper hjælper med at fortælle og skrive) S 21 fængslet ligger inde i byen og er oprindeligt et gymnasium, som blev brugt som tortursted af de røde Khmer. Der er 7 overlevende, og her kom mange igennem! Folk blev tortureret for at angive andre, som ikke hørte til i Pol Pots perfekte samfund af borgere uden uddannelse, der arbejdede sig til den nødvendige føde og alle (næsten) var lig. Der er kun det at sige, at det var barske forhold og der har ikke været meget medmenneskelighed på stedet i årene 1975-79. Efter tortur blev de sendt til Killing Fields og her var vist ingen overlevende.

Aksel fortsætter… Jeg synes at det er dumt af Pol Pot og de røde Khmer. Det er meget rørende at se på og jeg fik en dum følelse indeni.
Vi kørte rundt i byen for at se nogen af seværdighederne b.la. Det Royale Palads som var meningen at vi skulle se og resten af eftermiddagen gik ud på at være i poolen. Så var det tid til at komme på Friends. Det er en restaurant som hjælper dem som ikke har noget hjem. Der bor kun unge og man kan også få klippet hår hos dem.

 

Lørdag den 18.01.20. Afrejse fra Phnom Penh til Battambang (Maja skriver)

Morgenmad og så i poolen. Vi fik også pakket sammen. Da der kom en chauffør, var det en bil, hvor vi skulle sidde 4 på bagsædet i 4 timer! (det viste sig at være 6 timer!) Mor have booket nogle forkerte datoer, så vi måtte finde et nyt hotel. Vi fik god hjælp af en tuc tuc chauffør. Da vi kom til hotellet, var det helt eksotisk og rigtig gode senge. Jeg sov sammen med mor.

TAK FOR ENDNU EN GOD DAG KRAM FRA MAJA (:

 

De næste dage tilbragte vi i Battanbang, hvor vi bl.a. var ude at køre bamboo train - hyggeligt, flot og larmende:-)
Her er VARMT, men vi holder det ud ved at gøre alting langsomt (tro det eller la vær.-)) Og topprioteten er en pool på hotellerne.
PAS PÅ HINANDEN DERHJEMME. KNUS FRA DE 5 PÅ REJSE/ Lisbet

Status efter snart 4 uger og halvvejs på vores rejse
Søndag den 12. januar 2020

text7Vi har snart rejst i 4 uger og er halvvejs på vores rejse.
Det var en kæmpe omvæltning at rejse fra kolde Kolding til larmende, varme Hanoi midt i december lige før det for alvor blev jul og nytår. Efter en uges tid havde vi vænnet os til at være på farten, og vi erfarede bl.a.:
- Det er vigtigt at kunne gange, når man skal omregne deres dong til vores kroner.
- Det er klart billigst og bedst at spise vietnamesisk. Det bliver aldrig helt godt, når vietnamesere forsøger at lave burgere eller pizza!
- Hvis man virkelig gerne vil købe den ting, man står og forhandler om, så skal man blot begynde at gå væk, så giver de sig pludselig, og man bliver ikke snydt helt så meget…
- Vietnamesiske kvinder er vilde med små lyse drenge som Aksel, han får mange klap på kinderne.
-  Frida er meget dygtig til at forstå engelsk, og hun er heldig med at have Maja, som tør tale engelsk med fremmede.-)
- Hvis man ikke kan finde Casper mellem et hav af vietnamesere, så kan man bare kigge op – han rager klart højere op end dem alle!
- Man er pludselig virkelig god til engelsk… i hvert fald i forhold til de fleste vietnamesere.
- Børnene blev helt glade for at få havregryn, da vi fandt sådanne nogle i en butik i Ho Chi Minh City.
- Det er ikke mindre end fantastisk, hvordan trafikken glider på trods af totalt kaos i et virvar af scootere/motorbikes, biler, cykler, rickshar, gående, hunde mm.
- Vi har ikke hevet hovederne af hinanden endnu, for vi bliver hurtig gode venner igen, hvis tonen har været for hård eller skrap.
- Skønt at have god tid og vigtigt med dagen uden program.

På onsdag sejler vi ind i Cambodia. Vi glæder os til at opleve Cambodianerne. Hvordan adskiller de to lande sig? Vi har bl.a. en aftale med en dansker i Siem Riep. Vi skal høre om hans arbejde og høre ham fortælle om Cambodia.
Vi trænger til at være lidt mere aktive i naturen, så vi er ved at booke en tur med f.eks. mountainbike, klatring og måske også mere kajak eller riverrafting. Nu må vi se, hvad vi finder på.

Vi håber, I alle har det godt derhjemme. Vi sender jer mange gode tanker.
Kærlige hilsner fra Lisbet & Co.