Hvem giver du din tid?

Hoi An, onsdag den 8. januar 2020

text6

Den anden dag råbte Frida, at jeg ikke skulle vente på hende, hvis det tog min tid! Jeg svarede, at det var ok, hun måtte gerne tage min tid. 

Det fik mig til at undres, for hvem og hvad giver vi egentlig vores tid og vores opmærksomhed?
På et tidspunkt læste jeg om en ung mor, der havde fået kræft. Hun skrev i et blad, at facebook og andet ligegyldigt ikke skulle tage noget af hendes tid og opmærksomhed, hvis hendes børn havde brug for hende. Det gjorde indtryk på mig at læse det, og jeg har siden besluttet mig for det samme, men det lykkedes desværre ikke altid at fastholde det. Også det skal jeg øve mig på.-)

På vores rejse har det været nødvendigt at lave nye skærmregler. Vi har talt om, at vi gerne vil holde fokus på nærvær og tid sammen. Inden afrejse havde jeg forventet, at der overhovedet ingen skærm måtte være på rejsen. Det har været nødvendigt at koorigere. Fokus er stadig det samme, men vi har hver i sær også brug for at se noget genkendeligt og afslappende. Jeg har tilmed indvilligiet i, at pigerne kan have kontakt med deres venner gennem snapchat - selvom det først var fra 13 års alderen, at det var tilladt. Men behovet blev større, da afstanden blev længere! Derfor er reglen nu, at man må bruge skærmen, når ventetiden med transport overstiger 1 time og sidst på eftermiddagen efter en lang dag med trættende aktiviteter. Vi bruger også at se en god film sammen om aftenen, det er gangske hyggeligt.  - Meget handler om at finde balance i tingene! 
Til hvem og hvad vi giver tid og opmærksomhed vil fortsat være vigtigt at drøfte, tror jeg. 

Hvad kan du lide at bruge tid på her i Vietnam?
Maja: At køre motorbike.
Aksel: At spille kort med familien.
Frida: At kigge i butikker og ende i en negleforretning.
Casper: At være til stede her og oplever livet omkring mig.
Lisbet: At sidde tæt om aftenen og læse historie eller se film sammen, mens vi massagerer og nusser hinanden på skift.

 

Outdoor er mere os end luksus på 5 stjernet hotel!

Fredag den 3. januar 2020

Vores første hilsen i det nye år - VI ØNSKER JER ALLE ET SMUKT OG LYST NYTÅR! Vi håber, I alle havde en sjov og hyggelig nytårsaften sammen med familie eller venner - Casper fortæller nedenfor om vores nytårsaften, der blev meget anderledes end den plejer, hvor vi de seneste 3 år har været sammen med familien Christiansen med Koldings bedste udsigt! 
Vores nytår er begyndt i en helt anden kultur og i varmere himmelstrøg, end vi er vant til. Vi er nu i den centrale del af Vietnam, hvor der er lidt højere temperaturer end i det nordlige, men regntiden er desværre ikke helt forbi endnu. Alle er trukket i korte shorts eller kjole, så det er skønt.
Læs med i dagbøgerne nedenfor, hvis I har lyst.

 

Mandag den 30.12.19 første dag på jeepturen (Lisbet skriver)

text5 1YES! Jeeps’ne er kommet – det ser bare så fedt ud😊 Det er lige os at skulle på jeeptur, i hvert fald var genkendelsesglæden stor hos os alle, da vi så de to fede M151. Der var en stor kontrast mellem det fine luksushotel og outdoorlivet med gamle militærjeeps, men vi er helt sikkert mest til det sidste. Det blev i hvert fald tydeligt for os.

På denne første dag ud af fire på jeeptur skulle vi, udover at køre jeep, se en del historiske steder fra Vietnamkrigen. Her i Vietnam kalder de krigen for Amerikanerkrigen!
Det var meget interessant at se broen, der delte syd og nord Vietman, og høre om hvordan de to landsdele bekæmpede hinanden med forskellig propaganda. F.eks. blev der bygget meget høje flagstænger, lavet store

højtalere og malet på skift på den omtalte bro, for at demonstrere, hvem der var stærkest, størst og bestemte mest! Det stod på henover to år i en våbenhvilsperiode, jeg tror, det var fra 1966-1968. Det var i den periode, hvor de vietnamesiske kommunister havde smidt franskmændende ud af landet, og de ventede på en aftale fra FN i Geneve. Uheldigt for vietnameserene besætte amerikanerne den sydlige del af landet undervejs, og på denne måde begyndte Vietnamkrigen, fordi amerikanerne ville af med kommunismen. Det var meget interssant at høre om for os alle.

text5 2Vi spiste frokost på en hel særligt restaurant, som lå meget tæt på vandet. Det var et meget lokalt sted, som ikke så ret mange turister. Vi spiste nyfangede kæmpe rejer og blæksprutter, Majas yndlings grønne grønsager, der minder lidt om spinat, stegte ris og nudler. Blæksprutter, der er stegte kan jeg bedre lide end de kogte, men jeg bliver aldig helt gode venner med dem, for konsistensen er ikke lige mig. Resten er meget lækkert, selv om det det ser lidt anderledes ud, end vi er vant til.

Derudover besøgte vi også et sted nær vandet, hvor nordvietnameserne også kaldet kommunisterne, havde bygget en hel by under jorden for at beskytte sig mod amerikanernes massive bombning fra luften. Det var meget imponerende, hvordan de havde gravet og hakket sig 12 meter ned under jorden. Da amerikanerne opdagede, at kommunisterne gemte sig under jorden, udviklede de nogle sensorer, der kunne måle, hvor der var mennesker, og dernæst nogle våben, der kunne grave sig ned og fyre af under jorden. Kommunisterne reagerede ved at lave opholdssteder 20-25 m. under jorden. Vi var alle meget imponerede og det gjorde stort indtryk på os alle at besøge stedet. Det satte lige prikken over i’et, at vi også mødte en ældre dame på 94 år, der havde mistet sin 4-årige søn pga. en bombe. Vores guide Thanh gav hende et kram og lidt penge, og vi spurgte pænt, om vi måtte blive fotograferet sammen med hende. Hun var venlig, men bar også tydeligt spor af at være en ældre dame, der havde oplevet meget. Jeg spurgte Thanh, om hun tiggede, han sagde nej, men det er vigtigt, at de unge hjælper de ældre, hvis de har brug for det. Vores guide er meget sympatisk, god til engelsk og humoristisk:-)  

Vi brugte resten af tiden på at køre jeep. Det var skønt at høre den høje bankende musik, som var sat på for en stund, mens vi suste derudaf. Bin, som var vores chauffør, er meget venlig og hjælpsom. Vi ser frem til dagen i morgen.

TAK for, at vi får den gode særlige oplevelse. Tak for vores dygtige og søde guide Thang + vores chauffører, som alle er meget humoristiske, søde og dygtige.

Tirsdag den 31.12.19 anden dag på jeepturen (Casper skriver)

text5 3Efter en overnatning i nogle fede hytter, skulle vi afsted kl. 8, hvilket er lidt tidligt, når det bliver lidt sent inden vi kommer i seng, men vi er klar til tiden, så vi er ved at være gode til at få pakket sammen. Afsted på Ho Chi Minh trail. Vores første og eneste planlagte stop er ved Paradise Cave, som er en grotte, meget stor og virkelig flot. Den er 100 m. høj på det højeste sted og 30 km. lang, 1 km er åben for publikum. Den er først opdaget i 2005, da en skovhugger kom forbi, i 2010 blev der åbnet for adgang. Vi var de første på dagen, der kom derned, fedt at have det hele næsten for sig selv.

Tilbage på Ho Chi Minh trail, som var Nordvietnamesernes hovedrute under krigen med USA til forsyninger mm, de lavede en vej gennem junglen ikke særlig bred sikkert heller ikke særlig jævn, men den var dækket af fra oven, så den ikke kunne ses fra luften, for der havde amerikanerne overtaget og bombede alt, der bevægede sig, I dag er der brugt mange penge og meget tid på at bevare den, der er ikke meget trafik og den snor sig voldsomt gennem bjergene. Vi kom gennem mange små landsbyer med minoriteter, hvor det ikke er sikkert alle taler vietnamesisk, frokosten var medbragt mad i et lille vagtskur, 250 km. I regnvejr i en halvlukket jeep, så var alle klar til et bad og lidt varme på hotellet.

text5 4Men vi har et stramt program, så vi skulle ud til en lokal restaurant, hvor vi fik lækker mad, er vi nogen, der mener. Her kom formanden for fremme af turismen i provinsen med blomster til os, da vi er de første tourister i det nye år, så lidt på forkant. Det var en stor ting med presse fra den lokale tv station, senere skulle jeg selv svare på spørgsmål fra guiden foran rullende kamera, det var spøjst.

De har brug for det i området, der er ikke mange turister, men et dejligt område af Vietnam. Og så er det jo nytårsaften, så der blev fejret igennem med karaoke, dans, mm. Vi var i seng inden midnat alle var trætte. Men en uforglemmelig nytårsaften.

 

En julegave til farmand - og et kig ind i vores dagbøger.

text4 1

Aksel spiller fodbold / Børnene ved poolen igen / Frida er blevet god til at spise med pinde / Natbus

På vores rejse skiftes vi til at skriv dagbog, og denne gang skal I have lidt historier derfra. Det er Casper og Frida, der skriver denne gang. Aksel har ikke fået skrevet om i går endnu, og nu er han hoppet i poolen... vi binder ham til en stol, så skal han nok få skrevet, så Maja kan overtage computeren. Hun skal nemlig skrive for i dag, men det må I høre om en anden dag.
Jeg, Lisbet, skrev tidligere om vores juleaften, men Casper har fået en forsinket julegave - i morgen tager vi nemlig på en 4 dages JEEPTUR 😊 Det bliver ikke som vi kender det, men vi skal køre i M151 (tror jeg, det hedder), det er i hvert fald nogle jeeps ligesom Caspers, som vi skal på tur med. Vi er spændte og forventningsfulde.

En anden rigtig sjov og hyggelig ting - leg og boldspil åbner op for kommunikationen og fællesskab med vietnamesiske børn. Se f.eks. vores lille video. Aksel er helt vild god til bare at joine en fodboldkamp i en park. Han er modig, når det gælder fodbold.


Det er desværre ikke muligt at kommentere her på siden, men send meget gerne en hilsen til en eller flere, TAK.-)

Frida: Snapchat (frida_mlarsen)

Maja: Snapchat (maja_mlarsen)

Aksel: Mail (This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.)

Casper: Mail (casperThis email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Lisbet: Messenger, snapchat (lisbetmlarsen) eller mail 


 

Torsdag den 26.12.19 – 2. Juledag i Trang an, nær Ninh Binh + Tam Coch. Niende dag. (Casper skriver)

God morgen til endnu en dag i Vietnam, vækket af nogle flagrende ben fra Aksel og naboens hane. Ud og sidde lidt på svalegangen til opvågning, det regner lidt men er fint lunt, det har klaret op de sidste dage i løbet af formiddagen, men vi har rejsedag i dag så det er ikke vigtigt med vejret.

Lisbet er også oppe og vi vækker de irriterende tvillinger Frida og Maja, og møgungen Aksel! Morgenmad, et dyb i poolen og lidt planlægning af den næste del af turen. Mens vi er i gang med det kommer vi til at snakke med værtinden, som er 35 år og har 2 børn på 2 og 5, vi snakker om skolesystem og hvordan landet bliver styret, det er ikke helt nemt at forstå alt, hvad hun siger, men der er apps, der hjælper. Hun viser os, hvordan hun kan holde øje med sine børn i skolen/børnehaven? Hun kan logge ind via en app, så hun via et kamera kan se, hvad der sker i undervisningslokalet. Tror ikke helt den gik derhjemme, men her er det helt normalt. Efter det lille chok omkring overvågningsbillederne, nedpakning af hele molevitten og frokost inden afgang i taxi mod Tam Coc, hvor natbussen venter kl. 19.30. Tam Coc er en turistby, her er en del folk, som ikke stammer fra Vietnam, men vi kommer også lige ude fra landet, så kontrasten er stor, spisesteder side om side hele vejen gennem byen. Vi får kaffe og lidt kage, går en tur inden aftensmaden og tilbage til opsamlingsstedet til natbussen.

Den er præcis, det første indtryk er, at det er luksusudgaven af en sovebus, det næste indtryk og det bliver forstærket dagen efter, er at den også fungerer som fragtbil. I bunden af bussen ligger simpelthen også en scooter, masser af flamingokasser, papkasser, kufferter, tasker mm. Der er ikke plads til alt vores bagage under bussen, så det må op i bussen. Vi får hver vores sovekabine med et sæde, der kan lægges helt ned, en skærm med høretelefoner, vand og wifi, vi må ikke spise i bussen, det er ok. Der kan trækkes for, så man er næsten privat. Der er kun et aber dabei for mig, kabinen er lavet til standard vietnamesere, så jeg skal bøje en del i benene, da jeg lægger mig til at sove. Jeg fik da sovet lidt ind imellem alle chaufførens dyt og humpler fra vejen.
Endnu en dag i et fantastisk land.

 

Fredag den 27.12.19 i Hue på Sankofa Village Hill Resort & Spa. (Frida skriver)

Dagen startede op i bussen hvor vi næsten alle sammen vågnede kl.6 eller 7. Jeg var lidt forvirret over at vågne op i en bus vi fik ikke noget morgenmad for man måtte ikke spise i bussen man måtte kun drikke vand. Der gik lidt tid før vi kunne komme af bussen og vi var også de sidste på bussen da bussen endelig standsede. Holdt der 5 scootere klar til at køre os på vores luksuøs hotel hvor vi har egen pool. Jeg synes turen tog lang tid ud til hotellet men vi kom frem til sidst der var kl. ca. 8  vi (far) skulle aftale en pris først sagde manden 8 millioner (2.400 i danske) det gik vi (far) ikke med til det endte ned på 3 millioner vi ( far) var ikke helt tilfreds 3 mil ( 900 kr i danske) vi fik tjekket ind på hotellet og blev kørt op af  til vores hytte af en golf bil af en art bagagen kom ind vi har et værelse oppe og nede som sagt har vi vores egne pool MEGA fedt den er dog ikke så stor meeen da vi havde fået tasker og kufferter ind gik vi ned i resturanen og spiste lækker morgenmad bagefter hoppede Aksel straks i badebukserne og i poolen Maja tøvede lidt mere men hun hoppede også i jeg synes det blev for koldt blev derfor oppe på jorden og nøjes med at servicer Aksel og Maja. På et tidspunkt gik Aksel op til mor og far og sagde han gerne vil ud også forslog far at vi kunne gå ud at se stedet her vi endte med at opdage at der var en kæmpestor fælles pool og booke tid til spa da vi havde set og oplevet stedet lidt gik vi op og spiste frokost, det var desværre lidt skuffende. Hotellet låner cykler ud, så dem tog vi en tur på rundt i området. Det var fedt at køre mountenbike. Vi var lidt presset på tid, så vi skulle skynde hos lidt hen til spa/massage. Aksel og Maja gad ikke så var der mere til os andre far valgt at få masseret fødderne mig mor fik masseret ryggen sååå dejligt da vi var færdige med det gik far ned til Aksel og Maja mens mig og mor blev og fik masseret fødderne, så gik vi ned i poolen. Det var megasjovt, for vi legede bombe-lege og mor og far var med. Vi sluttede af med en skyller under bruseren, og fandt derefter et sted at spise aftensmad. Det var en ret sjov oplevelse, fordi den ellers lækre nudelsuppe lignede snot! Den smagte heller ikke godt. Hvad der ellers blev serveret, var en overraskelse… vi forstod nemlig ikke hinanden tjeneren og os. Vi blev hentet af hotellets elbil, og nu sidder vi og skriver dagbog, læser og maler med poscatusser.

TAK FOR ENDNU EN GOD DAG KYS OG KRAM FRA FRIDA 😊

text4 2

 

 

Juledage på vietnamesisk
Tirsdag 24/12 - torsdag 26/12

juledagene1juledagene2

Børnene ved poolen / De kan lide hinanden en gang i mellem / en stor budha / What a Place / Kæmpe klokke / Klokkeårnet / Et velfortjent nap
Vi er ankommet til et hyggeligt lille familiedrevet hotel med bambus all over og en dejlig pool, som for nogle af os er lidt for kold. Vejret her i den nordlige del af Vietnam er omkring 18-25 gr. Men i dag er det gråt og diset, det holder dog ikke Frida, Maja og Aksel fra poolen😃 Efter nogle begivenhedsrige dage har vi besluttet at lave en rolig dag i dag. 

Vi har fejret moster Maria fra morgenstunden, som bliver 29 i dag  🇩🇰 og sunget om Lysets engel og Glade jul, mens Bents engel gladeligt fløj omkring. Vi forsøger at gøre det lidt julet, men det er en udfordring her ude på landet, hvor intet rimer på guirlander, julemusik og brunekager. Vi kommer til at sætte pris på fam. Hørnings lille juletræ, julesangshæftet og Ingrid Schrøder Hansens juleevangelie. Vi har taget hemmelige julegaver med til børnene, jeg elsker at overraske dem med gaver 🥰 Børnene insisterer også på, at vi skal hoppe i poolen💦 jeg håber solen når frem senere...
Efter vi havde spist serverede vores værtinde den flotteste julekage med teksten "Merry Christmas" som en overraskelse. Vi spiste den sammen med hendes og hendes familie. Det føltes som ægte jul.

En lille tur skal vi på i dag, og vi havde egentlig troet, vi skulle cykle, men her på hotellet har de ikke 5 cykler i dag, så vi skal i stedet køre scootere!! Det bliver sjaw! Casper har også fundet et sted, man kan komme på jeeptur, så han er vildt glad. Den tur skal vi på fra den 30/12 - 3/1, så her fejrer vi nytår.  

Juledag fandt vi en katolsk kirke i nærheden, det var en fin oplevelse at gå i kirke sammen med ca. 200 vietnamesere. Særligt deres sang var rørende.
På vej tilbage på scooteren var vi lige ved at køre en slange over!!! Wow, vi blev forskrækket. Værtinden på hotellet sagde efterfølgende, at det var en giftig slags! Om eftermiddagen så vi de vildeste pergodere, der var budhaere på 8 m. og mindre buddahere så langt øjet rakte. I klokketårnet var der en giga klokke, der fik klokkerne i Trinitatis til at blegne. Det var meget imponerende, og jeg kunne have brugt meget længere tid på det facinerende sted. 

2. juledag er rejsedag, og vi har sagt farvel til det skønne hotel "Trang an your home". Hvis I nogensinde kommer i nærheden af Ninh Binh i Vietnam, så tag endelig forbi. Her får I en hjertevarm og god betjening. I aften rejser vi sydpå med natbus. Vi skal køre i 12 timer, og er meget forventningsfulde, for vi har booket limosine-udgaven. Pas på hinanden derhjemme - det gør vi. 


Glædelig jul til jer alle♥️



HVORDAN ER DET AT KØRE SCOOTER?
Aksel: Det er sjovt at køre scooter, fordi at vi sidder åbne!
Frida: Det er en følelse af frihed, og det er ekstra sjovt, når mor giver den ekstra gas.
Maja: Det er virkelig grineren, og nogle gange er vejen ujævn, så er det ekstra sjovt.
Casper: Det var da meget dejligt selv at få lov til at køre ude på landet.
Lisbet: Ihh, det var sjovt og rart med vind i håret. 

Dumdristigt eller modigt?!

Torsdag den 19. december 2019

Det er NU..hviner Frida! Hun sidder på sædet ved siden af mig, klapper og er et stort smil. Det er første gang vores børn skal flyve, og de er ret meget oppe og køre (læs: de andre rejsende vender sig om af nysgerrighed for at se, hvad der foregår). Jooo, det var da spændende at flyve, men også en skuffende oplevelse for dem, da de efterfølgende har store propper i ørene. Ventetiden er lang i Charles De Goul lufthavn i Paris, men heldigvis er flyet til Hanoi meget større, mere luksuiøst og propperne meget mindre:-) Alle,der har prøvet at flyve 14 timer ved, at nattesøvnen bliver meget spoleret, men turen går fint, og vi nyder, at vi har betalt os fra, at blive hentet i lufthavnen og kørt direkte til vores hotel.

De første dage.. en vild forandring.
Det er det vildeste skift at rejse fra det kolde, regnfulde Danmark, hvor julestressen tog til både på arbejde og i de familier, vi besøgte inden afrejse og så til nu, hvor vi har gået rundt i 25 graders varme i Hanoi med et mylder af scootere, biler og sælgende de sidste to dage. Det har været meget overvældende også for børnene. Den første dag græd to ud af tre og en sagde, “jeg vil bare gerne hjem”, og en anden sagde”jeg kan vist bedst lide det kendte”. Det var så kontrastfyldt at gå ud af det rolige hotel med wifi og rent sengetøj til det kaotiske liv på gaden blandt et hav af scootere og ivrige richshawkørere, der forsøgte at sælge en cykeltur (..det ser samtidig komisk og tragisk ud, at en ældre lille vietnamesere cykler rundt med en stor fed europæere!) Det hjalp på humøret og alle forandringerne at drikke en lækker kold coconut coffee på en hyggelig café i europæisk stil. Allerede dagen efter var alle børn så modige, at de bevægede sig forrest ud i trafik kaoset. Her kender de ikke til højre vigepligt eller hajtænder, de bruger dythornet ekstremt meget, og så slingrer de ellers rundt mellem hinanden. Jeg filmede et helt kaotisk øjeblik, prøv at se om I kan finde Casper i mylderet!
Alle børn er hurtig blevet “madmodige” og vi har spist på vores første ægte streetfood (vi startede liiige med den mere pæne udgave😆
Ret komsik er det, at man i et virvar af scootere, turister og handlende også finder en del juletræer! På billedet kan I se et meget stor og flot træ, der står foran den katolske katedral. 

I sær Casper er god til at prøve nye ting på menukortet... på billedet kan I se en drik med noget, der ligner æg! Det krævede lidt overtagelse at få os alle til at smage. Det var en børnedrik med en slags vingummiæg, me de så virkelig ægte ud, så helt underligt, at det overhovedet ikke smagte, som man forventede! 

Text 3 3I skrivende stund er vi på vej til HaLong Bay med bus, og jeg nyder helt vildt, at jeg kan sidde her helt stille og nusse mine børn, lytte til musik og kigge ud af vinduet helt uden nogen form for travlhed.. Det jeg glædet mig meget til, og jeg nyder det i fulde drag. 
Vi ønsker for jer derhjemme, at julefreden også sænker sig hos jer.

De næste tre dage skal vi bo på en båd, hvor vi bl.a. skal besøge en lokal fiskerlandsby, sejle i kajak, sejle på padle board og meget mere. Det er den ene af to ture, som vi har booket hos Jysk Rejsebureau på vores rejse. På mandag er vi på egen hånd, men vi har allerede booket en bus sydpå til Ninh Binh, hvor vi skal være i juledagene.
Denne jul glemmer vi aldrig!