Torsdag den 30. januar 2020

Paradis på jord… men først bus-rædslen

Hvis der findes et paradis på jord, så er Rainbow Bungalow et godt bud. Efter mange dage i byer med trafiklarm, støj fra arbejdende mennesker og utallige lugte, der stimulerer og udfordrer sanserne, så var det helt fantastisk at komme til dette pragtsted i den sydlige del af junglen i Cambodia. Vi er nær Tatai, hvis nogle kender området!?
Turen hertil har været vores mest udmattende og udfordrende. Rejsen begyndte med natbus kl. 00.00 natten til tirsdag, Casper og jeg sov skrækkeligt, heldigvis fik børnene 6 timers søvn. Vi skiftede bus kl. 7.30, efter at have fundet noget ris og kylling + æg til morgenmad fra en bod på gaden, ikke lige Majas favorit, kørte vi 8 timer i en lokal bus. Der var kun en meget kort frokostpause og en pause i stegende hede, hvor der blev skiftet dæk pga. punktering. Tre mænd skiftede dæk og otte mænd stod helt tæt på og kiggede med. Casper var gået amok, hvis han var blevet overgloet på den måde! Og hvis Michael Hoff havde været der, havde han overtaget det hele, fordi det gik for langsomt!! Denne bustur er en af de mest absurde oplevelser, vi har haft. Der var vel omkring 45 cambodianere, både ældre, børn og folk på vores alder – og så os fem! Frida og Maja følte sig overbegloet, men vi skilte os jo også ud. Vi holdt ind ved en lokal restaurant, der mega hurtigt serverede ris + noget valgfrit tilbehør. Jeg valgte to ting, som lignede kylling og oksekød med grønsager! Efter at have indtaget maden, dog på ingen måde så hurtigt som cambodianerne, som spiser utrolig hurtigt, fandt vi et toilet. Vi har prøvet mange forskellige, og dette var et af dem med et hul i jorden! Og det var ingen sag at kigge ind til naboen. Hvis min lillebror havde set dette murebyggeri, havde han slået en stor latter op og taget sig til hovedet. Jo, vi får mange oplevelser. Jeg havde ikke spist meget, da jeg stadig havde kvalme, så det var fint at købe lidt mango og kiks til turen.
Turen videre forløb ikke smertefrit. Maja havde nået at kaste op inden frokostpausen pga. køresyge (det er ikke første gang på turen, og sikkert heller ikke den sidste, men hun er god til det), så den smule ris hun havde spist til morgenmad, var ikke meget bevendt. Frida græd op til flere gange, da hun havde det meget dårligt, og jeg selv kæmpede også med køresyge. Aksel og Casper slipper for de besværligheder. Aksel begyndte dog hurtig at kede sig, da hans film som han havde downloadet hurtigt, var færdig. Heldigvis faldt alle tre børn i søvn på et tidspunkt.

Men hele denne forfærdelige busoplevelse var det hele værd, for Rainbow Lodge er et smukt og fredfyldt sted. Her ror vi i kajak, svømmer i floden, vandrer i junglen, bader i vandfald og slapper af i hængekøjen eller læser bøger som er svære at slippe.

Lørdag den 1. feb. Kommer vi til Koh Chang, som er en ø i Thailand. Her forestiller jeg mig, at vi skal snorkle, bade og måske cykle rundt på øen.

Nyd hinanden – det gør vi😊

Onsdag den 15.1.20, Sejltur til Cambodia
FØRSTE DAG I CAMBODIA/Phnom Penh som er hovedstaden (Casper skriver)

Dagbog – femfamilien nysgerrig på CAMBODIA 

Meget tidligt op i Tam Coch (Sydvietnam), 6.30 er tidligt for ferie vante folk som os, jeg fik ikke sovet meget. Om det var, fordi jeg ville være sikker på at komme op, eller jeg havde sovet for meget i løbet af dagen i går? Så jævnt træt.

Vi kørte med nogle cykler med lad, 2 stk. til 5 personer og ret meget bagage, det var ikke en behagelig tur, men vi kom frem, og de måtte slide i det vores chauffører. Der er plads til 60 personer i båden vi sejler med. Der er næsten fyldt med tyskere, hollændere, franskmænd og lidt fra DK, Korea, Japan mm. Første stop var efter en lille time ved en vietnamesiske grænsekontrol. De skulle se pas og sikkert tjekke os ud af landet? Næste stop 10 min senere var ved den cambodianske grænse. Det tog noget længere tid, med visum og ind forbi grænsevagter en efter en, men nå, det er en del af det og vi har jo egentlig tid nok.

Vi kommer til Phnom Penh fra Mekongfloden og ser byen et stykke der fra med forventning om noget nyt og andet. Det går hurtigt op for os, at her er ikke så mange motorcykler, men mange tuk tuk. Vi tager to af dem til hotellet, frokost og i poolen, aftensmaden indtager vi ved riverside som en tuk tuk kører os til, lidt for turistet, men vi møder nogle australiere og tyskere flinke flinke. På vej tilbage har vi lidt svært ved at finde den rigtige retning, og overgiver os til en tuk tuk (3 pers) men det går fint. Hjem og i seng.

Godnat og sov godt.

Torsdag den 16.01.20

Anden dag i Phnom Penh (Frida skriver).

Vi sov længe, og fik sen morgenmad. Gik i poolen resten af formiddagen og gik ned og spiste frokost på Friends. Friendes er et sted, hvor de hjælper børn og unge hjemløse/forældreløse med at lære et håndværk og med tiden at kunne klare sig selv. Der er en resturan og nailbar, frisør og en butik med ting, de selv fremstiller. Projektet bliver blandt andet støttet af folkekirkens nødhjælp. Maja fik ordnet negle og far og Aksel blev klippet. Mor og jeg fik massage et andet sted. Tilbage i poolen inden vi skulle til danseopvisning. Danseopvisningen var traditionel ældre cambodiansk dans. Det var smukt, sejt, flot og sjovt. Vi fik sen aftensmad og på hovedet i seng.   

KYS OG KRAM FRA FRIDA

Fredag den 17.01.20.

Tredje dag i Phnom Penh (Aksel skriver)

Da vi vågnede, skulle vi spise. kl. 9 skulle vi med vores tuc tuc chauffør, hvor vi startede med at køre til Killing Fields.

(Casper hjælper med at fortælle og skrive) Killing Fields er et sted i udkanten af Phnom Penh, her udførte de røde Khmer likvideringer i massevis. Her er fundet massegrave med mennesker i alle aldre. Mange af dem, som blev kørt herud, kom fra S21 fængslet inde i byen. Oprindeligt var stedet en kinesisk gravplads og der ses stadig nogle rester af de gravsteder. De fleste, som blev bragt til stedet, var blevet tortureret og mishandlet, derfor var der ikke nogen modstand i dem. De fleste blev dræbt inden for det første døgn og lagt i massegrave. Der er blevet rejst et flot monument på pladsen, til at mindes de døde og huske på at være på vagt over for sådanne diktaturer. 

Aksel fortsætter… Så skulle vi køre igen, der skulle vi køre til S21.
S21 var et fængsel, da Pol Pot styrede landet.

(Casper hjælper med at fortælle og skrive) S 21 fængslet ligger inde i byen og er oprindeligt et gymnasium, som blev brugt som tortursted af de røde Khmer. Der er 7 overlevende, og her kom mange igennem! Folk blev tortureret for at angive andre, som ikke hørte til i Pol Pots perfekte samfund af borgere uden uddannelse, der arbejdede sig til den nødvendige føde og alle (næsten) var lig. Der er kun det at sige, at det var barske forhold og der har ikke været meget medmenneskelighed på stedet i årene 1975-79. Efter tortur blev de sendt til Killing Fields og her var vist ingen overlevende.

Aksel fortsætter… Jeg synes at det er dumt af Pol Pot og de røde Khmer. Det er meget rørende at se på og jeg fik en dum følelse indeni.
Vi kørte rundt i byen for at se nogen af seværdighederne b.la. Det Royale Palads som var meningen at vi skulle se og resten af eftermiddagen gik ud på at være i poolen. Så var det tid til at komme på Friends. Det er en restaurant som hjælper dem som ikke har noget hjem. Der bor kun unge og man kan også få klippet hår hos dem.