To hanner i kamp og lidt for megen sygdom..
Lørdag den 8. februar 2020
På bloggen i dag kan I læse om Caspers kamp mod en abe , og så har vi været ramt af lidt for meget sygdom sidst på rejsen. Først Maja, da vi var i Siem Reap i Cambodia, så Frida med feber på Koh Chang. Vi blev nervøse for, om det var noget alvorligt, og hun fik taget blodprøve og urinprøve for malaria. HELDIGVIS slap vi med skrækken. Dernæst fik Aksel feber og opkast og nu også Casper. Lisbet og Maja "nøjes med øreinfektion", og håber at slippe uden op feber og opkast.
Vi stornyder de sidste dage, men faktisk trænger vi også til hverdag, struktur, og mad, så vi kan slippe af med de ekstra kilo på mavsen. Vi har levet godt i 2 mdr.:-) Nedenfor kan I se, hvad vi hver især tror, vi kommer til at savne fra rejsen, men allerførst dagbog fra Maja og Lisbet.
Fredag den 07.02.20. Syvende dag på Koh Chang. Mayas Guesthouse (Maja skriver)
Vi havde planlagt at vi skulle ud sejle, men pga. sydom udskød vi den til lørdag. Da det var blevet frokosttid, gik vi over på ”ido ido” (spisestedet ved siden af, hvor vi bor). Vi kalder det vores stamsted, for vi spiser der hver morgen og nogle gange også frokost og aftensmad. Da vi havde spist morgenmad kørte mig og mor på motorbike til hospitalet for at hente Fridas pas. Det havde de beholdt, for at sikre sig, at betalingen for behandlingen kom. Da vi kom hjem, var det tid til en slapper. Da mig og far sad uden for og læste kom der pludselig en abe! Den var stor! Jeg løb inden for, men den store klaptorsk blev derude. Jeg råbte, at han skulle gå ind, men far blev derude, og med et håndklæde forsøgte han at få aben til at forsvinde. Da far svingede håndklædet, viste den tænder! Den var vist i kamphumør. Da far indså, at det ikke nyttede noget, trådte han et skridt tilbage, aben spiste nogen chips og tog ananasskralden og forsvandt. Vores vært sagde, at man ikke må kæmpe mod dem. Man skal bare gå væk, men hun var også overraskede over, at aben ville gå helt ind til os, men den havde jo set mad. Da vi blev sultne, gik vi ned for at spise laks. Det smagte rigtig godt. Da vi var færdige med at spise, gik vi hjem for at hygge os. Klokken blev mange og vi skulle i seng.
TAK FOR ENDNU EN GOD DAG KRAM FRA MAJA (:
Lørdag den 08.02.20. Ottende dag på Koh Chang. Mayas Guesthouse (Lisbet skriver)
Jeg var langt væk i min søvn, da jeg hørte vækkeuret kl. 6.40! Den mindende mig om, at jeg skulle til solopgangs-yoga. En yndlingsbeskæftigelse her på Koh Chang, hvor vi har været en uge nu. Laura fra USA er en skøn og dygtig yogalærer, som jeg ville ønske, jeg kunne putte i lommen og tage med hjem. En enkelt gang har der været yoga kl. 17, men jeg kan nu bedst lide det fra morgenstunden. Jeg har sovet sammen med Frida de seneste nætter, og jeg skal blot ind gennem de andres værelse for at gå ud. Aksel er på toilettet, da jeg kommer ind. Han kaster op! Øv, Casper fortæller, at det er tredje eller fjerde gang… Men han vil gerne med mig, så han kommer med over og ligger i en hængekøje, mens jeg laver yoga. Da vi kommer ned fra værelset, kaster han op en gang til. Han tager det i stiv arm og bliver ikke væltet omkuld.
Efter endnu en vidunderlig helende yogatime, hvor jeg endnu engang bliver overrasket over, hvad min krop kan, og hvor utrolig rart det er at bevæge sig roligt i Lauras tempo, skal vi gøre os klar til en tur på vandet. Pga. Aksels tilstand kommer vi lidt hovedkulds ud ad døren, og glemmer vores egne snorkelsæt. Mega ærgerligt, da dem på båden er i dårlig stand. Men det er skønt at mærke vinden i håret og solen kærtegne ens hud, mens vi sejler derudaf. Maja skal dog lige ud over sit chok over bådens simple tilstand, men hun kommer sig hurtigt. Vi er alene på båden sammen med en styrmand. Første stop er ved en mangrove skov. Utroligt at se mange forskellige slags træer vokse i havvand. Aksel og jeg bliver desværre hurtigt nødt til at gå tilbage, da han ikke er frisk. Næste stop er ved ”The white beach”. Navnet kommer af det helt utrolig bløde og hvide sand. Alle er hurtigt ude i vandet – selv Aksel svømmer rundt som en fisk og er i godt humør. Børnene kommer i gang med deres ”Nero-leg”, de voksne slapper af på stranden. Her spiser vi også frokost. Der er indkøbt ris med grønsager, æg og kylling + vand. Jeg synes, det smager skønt og det er stadig lunt. Tredje og sidste stop er ved en strand, hvor det skulle være godt at snorkle. Aksel falder i søvn med hovedet på Caspers knæ, og vågner faktisk først ca. 1½ time senere. Imens har vi et hyr med, at solen ikke brænder ham. Vi andre leger i vandet og pigerne leger til slut en ”baby-leg”. Vi nyder begge, at de stadig kan begynde en leg på 1 sekund. De har i en alder af 11 år en skøn fantasi og er dejlig legesyge. Gid de må fastholde det i lang tid endnu.
Da vi er tilbage, er der stillestund for os alle. Nogle sover, andre griber en skærm. Sidst på eftermiddagen får Casper feber og sover en lang lur. Aksel og jeg spiller kort, mens pigerne hygger i hængekøjen. Vi spiser på stamstedet, og spiller kort. I morgen skal vi rejse mod Bangkok. Her har vi 3 overnatningen inden vi skal flyve mod Europa på onsdag.
Aksel nyder morgensolen
En sjov restaurant, hvor vores fødder dinglede tæt på vandet og bordet var en glasplade
God leg i ved The White Beach
Hyggelig afslapning på båden
Morgensol over Koh Chang
Stambordet med kortspil
Hvad kommer du til at savne fra vores rejse, når vi kommer hjem?
Frida: Jeg kan lide at være sammen hele tiden, og så er det dejligt, at vi kan gøre lige det, vi har lyst til.
Aksel: At vi bader og svømmer så meget.
Maja: Hun lå i hængekøjen og kiggede ud på havet, bølgerne, bjergene og skyerne, da jeg spurgte hende, hvad hun kommer til at savne. Det her! Kom det prompte.
Casper: Det har jeg ikke tænkt over… det finder jeg ud af, når jeg kommer hjem!
Lisbet: Friheden! – og ikke planlagt tid! Vi er kommet nærmere hinanden som familie, og jeg håber den gode stemning og tone fastholdes, når vi kommer hjem.