To hanner i kamp og lidt for megen sygdom..
Lørdag den 8. februar 2020
På bloggen i dag kan I læse om Caspers kamp mod en abe , og så har vi været ramt af lidt for meget sygdom sidst på rejsen. Først Maja, da vi var i Siem Reap i Cambodia, så Frida med feber på Koh Chang. Vi blev nervøse for, om det var noget alvorligt, og hun fik taget blodprøve og urinprøve for malaria. HELDIGVIS slap vi med skrækken. Dernæst fik Aksel feber og opkast og nu også Casper. Lisbet og Maja “nøjes med øreinfektion”, og håber at slippe uden op feber og opkast.
Vi stornyder de sidste dage, men faktisk trænger vi også til hverdag, struktur, og mad, så vi kan slippe af med de ekstra kilo på mavsen. Vi har levet godt i 2 mdr.:-) Nedenfor kan I se, hvad vi hver især tror, vi kommer til at savne fra rejsen, men allerførst dagbog fra Maja og Lisbet.
Fredag den 07.02.20. Syvende dag på Koh Chang. Mayas Guesthouse (Maja skriver)
Vi havde planlagt at vi skulle ud sejle, men pga. sydom udskød vi den til lørdag. Da det var blevet frokosttid, gik vi over på ”ido ido” (spisestedet ved siden af, hvor vi bor). Vi kalder det vores stamsted, for vi spiser der hver morgen og nogle gange også frokost og aftensmad. Da vi havde spist morgenmad kørte mig og mor på motorbike til hospitalet for at hente Fridas pas. Det havde de beholdt, for at sikre sig, at betalingen for behandlingen kom. Da vi kom hjem, var det tid til en slapper. Da mig og far sad uden for og læste kom der pludselig en abe! Den var stor! Jeg løb inden for, men den store klaptorsk blev derude. Jeg råbte, at han skulle gå ind, men far blev derude, og med et håndklæde forsøgte han at få aben til at forsvinde. Da far svingede håndklædet, viste den tænder! Den var vist i kamphumør. Da far indså, at det ikke nyttede noget, trådte han et skridt tilbage, aben spiste nogen chips og tog ananasskralden og forsvandt. Vores vært sagde, at man ikke må kæmpe mod dem. Man skal bare gå væk, men hun var også overraskede over, at aben ville gå helt ind til os, men den havde jo set mad. Da vi blev sultne, gik vi ned for at spise laks. Det smagte rigtig godt. Da vi var færdige med at spise, gik vi hjem for at hygge os. Klokken blev mange og vi skulle i seng.
TAK FOR ENDNU EN GOD DAG KRAM FRA MAJA (:
Lørdag den 08.02.20. Ottende dag på Koh Chang. Mayas Guesthouse (Lisbet skriver)
Jeg var langt væk i min søvn, da jeg hørte vækkeuret kl. 6.40! Den mindende mig om, at jeg skulle til solopgangs-yoga. En yndlingsbeskæftigelse her på Koh Chang, hvor vi har været en uge nu. Laura fra USA er en skøn og dygtig yogalærer, som jeg ville ønske, jeg kunne putte i lommen og tage med hjem. En enkelt gang har der været yoga kl. 17, men jeg kan nu bedst lide det fra morgenstunden. Jeg har sovet sammen med Frida de seneste nætter, og jeg skal blot ind gennem de andres værelse for at gå ud. Aksel er på toilettet, da jeg kommer ind. Han kaster op! Øv, Casper fortæller, at det er tredje eller fjerde gang… Men han vil gerne med mig, så han kommer med over og ligger i en hængekøje, mens jeg laver yoga. Da vi kommer ned fra værelset, kaster han op en gang til. Han tager det i stiv arm og bliver ikke væltet omkuld.
Efter endnu en vidunderlig helende yogatime, hvor jeg endnu engang bliver overrasket over, hvad min krop kan, og hvor utrolig rart det er at bevæge sig roligt i Lauras tempo, skal vi gøre os klar til en tur på vandet. Pga. Aksels tilstand kommer vi lidt hovedkulds ud ad døren, og glemmer vores egne snorkelsæt. Mega ærgerligt, da dem på båden er i dårlig stand. Men det er skønt at mærke vinden i håret og solen kærtegne ens hud, mens vi sejler derudaf. Maja skal dog lige ud over sit chok over bådens simple tilstand, men hun kommer sig hurtigt. Vi er alene på båden sammen med en styrmand. Første stop er ved en mangrove skov. Utroligt at se mange forskellige slags træer vokse i havvand. Aksel og jeg bliver desværre hurtigt nødt til at gå tilbage, da han ikke er frisk. Næste stop er ved ”The white beach”. Navnet kommer af det helt utrolig bløde og hvide sand. Alle er hurtigt ude i vandet – selv Aksel svømmer rundt som en fisk og er i godt humør. Børnene kommer i gang med deres ”Nero-leg”, de voksne slapper af på stranden. Her spiser vi også frokost. Der er indkøbt ris med grønsager, æg og kylling + vand. Jeg synes, det smager skønt og det er stadig lunt. Tredje og sidste stop er ved en strand, hvor det skulle være godt at snorkle. Aksel falder i søvn med hovedet på Caspers knæ, og vågner faktisk først ca. 1½ time senere. Imens har vi et hyr med, at solen ikke brænder ham. Vi andre leger i vandet og pigerne leger til slut en ”baby-leg”. Vi nyder begge, at de stadig kan begynde en leg på 1 sekund. De har i en alder af 11 år en skøn fantasi og er dejlig legesyge. Gid de må fastholde det i lang tid endnu.
Da vi er tilbage, er der stillestund for os alle. Nogle sover, andre griber en skærm. Sidst på eftermiddagen får Casper feber og sover en lang lur. Aksel og jeg spiller kort, mens pigerne hygger i hængekøjen. Vi spiser på stamstedet, og spiller kort. I morgen skal vi rejse mod Bangkok. Her har vi 3 overnatningen inden vi skal flyve mod Europa på onsdag.
Hvad kommer du til at savne fra vores rejse, når vi kommer hjem?
Frida: Jeg kan lide at være sammen hele tiden, og så er det dejligt, at vi kan gøre lige det, vi har lyst til.
Aksel: At vi bader og svømmer så meget.
Maja: Hun lå i hængekøjen og kiggede ud på havet, bølgerne, bjergene og skyerne, da jeg spurgte hende, hvad hun kommer til at savne. Det her! Kom det prompte.
Casper: Det har jeg ikke tænkt over… det finder jeg ud af, når jeg kommer hjem!
Lisbet: Friheden! – og ikke planlagt tid! Vi er kommet nærmere hinanden som familie, og jeg håber den gode stemning og tone fastholdes, når vi kommer hjem.
Et væld af oplevelser…
Onsdag den 5. februar 2020
Nu er der kun en uge, til vi kommer hjem – vi har simpelthen fået SÅ mange oplevelser på vores rejse. Lige nu er vi på ferieøen Koh Chang, som også kaldes elefantøen. Vist nok fordi Koh betyder ø, og Chang betyder elefant. Det er Thailands anden største ø, og her er mange turister. Så mange på et sted har vi ikke været vant til, og det sætter vi stor pris på! Indtil på søndag, hvor vi rejser videre til Bangkok, skal vi slappe af. Majas øreinfektion er ved at være ovre, men desværre har Lisbet også fået det. Sundhedsvæsnet var dog noget mere effektivt i Thailand end i Cambodia, sagde Caper, der har været med på sygehuset begge steder. Vi skal snorkle, fiske og bade omkring de mindre øer på Koh Chang. Vi skal også køre lidt mere på motorbike, bl.a. på en opdelt drenge og en pigetur. Aldrig før har vi læst så mange bøger på en ferie. Casper har rekorden med syv tykke bøger.-)
Inden længe er vi tilbage i de vante rammer, men mere om de overvejelser i den næste og sidste blogudgivelse.
Vi vil især fremhæve disse oplevelser på rejsen… (det står ikke i prioriteret rækkefølge)
- Vi har alle fem været meget begejstret for Vietnam. Måske fordi det er et land med fremgang, og ikke helt så deprimerende fattigt som Cambodia. Måske fordi vi er kommet tættere ind på livet af nogle vietnamesere. I hvert fald tror vi, at vi kommer tilbage en gang.
- Da vi blev snydt for 3 millioner!! Da lærte vi på den hårde måde at aftale pris inden turen begynder! Heldigvis var det ikke danske kroner, men vietnamesiske dong, men det var dog omkring 1000 kr.
- Vi er alle meget glade for vores nye venskab med Thanh og Lan, som vi mødte i Hoi An i Vietnam.
- Det har været så sjovt at køre motorbike. Vi har prøvet det i alle tre lande, som vi har besøgt.
- Hiking i junglen, som endte med en svømmetur i et vandfald, var herligt og smukt. Det var dejligt at bruge sin kræfter.
- Det var en stor oplevelse at være på traditionelle markeder, hvor tøj, dyr, frugt, kød og alt muligt andet er blandet i et stort samsurium. Især natmarkederne har været hyggelige (mest for pigerne, der kan lide at shoppe).
- Det har gjort stort indtryk på os at møde den store fattigdom. Specielt i Cambodia, hvor veje er miserable og sundhedsvæsnet langt bagefter. På en cykeltur i Battambang i Cambodia så vi, hvordan der laves smedearbejde stort set, som vi gjorde i Danmark for 100 år siden med esse, hammer og ambolt.
- På vores jeeptur stoppede vi ved en minioritetslandsby. Folkene talte ikke vietnamesisk, de havde deres eget sprog. De var meget tilbagetrukne, og for os levede de meget isoleret og fattigt. Aksel spillede fodbold med en flok drenge – sport kan man næsten altid lave på tværs af kulturer og uden at tale sammen.
- Vi var helt blæst omkuld af storheden og skønhed, da vi sejlede i kajak og svømmede i floden Tatai i Cambodia. Whau, vi følte os heldige.
- Det var megasjovt og helt crazy at ride på en vandbøffel! Noget af det mest vanvittige, vi har prøvet… sammen med det at ride på elefanter.
- Vi har set ægte krokodiller – wow, det var vildt. De sover med åben mund for at komme af med varmen. Her købte Aksel en lille udstoppet krodille, den glæder han sig til at få med hjem.
- “Paradise Cave” besøgte vi på jeepturen sammen med Thanh. Det var en stor oplevelse at se, hvordan naturens kræfter arbejder. Det var storslåede og utrolig smukt at se et næste nyopdaget paradis!
- Killing Fields og S21 i Cambodia satte stort aftryk. Der var så meget rædsel og grusomhed, at det var svært at overkomme. Men det var et vigtigt sted at besøge.
- Især mor elskede at få massage, og har prøvet det i næsten alle de byer, vi er kommet frem til. Det meste specielle var, da en blind mand masserede.
- Det var et chok at ankomme til Hanoi. Vi var så overvældede over trafikken, duftene, maden og lydene. Børnenes kommentarer glemmer vi ikke. ”Jeg vil bare gerne hjem” Det var simpelthen en stor mundfuld. Godt, at vi var sammen om det og kunne støtte hinanden, når det blev for svært med alt det nye.
- Nytårsaften med karaoke og blomster fra turistinformationen var skægt og underholdende. Vores jeep chauffører forsøgte virkelig at skabe en god stemning. Skønne mænd. (Børnene fremhæver også manden i den hvide følgebil, kan ikke huske navnet, som ofte gav dem kiks og snack).
- Det har været en positiv oplevelse at spise asiatisk mad. I sær fried noodels og fried ries med grønsager og kylling, nudelsuppe og vietnamesiske pandekager er vi blevet glade for.
- Vi var overraskede over, hvor mange flagermus, der kan gemme sig i en grotte og især, at alle (flere millioner) fløj ud på samme tid. Det var vildt flot og imponerende.
- ”Friends and stuff” er et vidunderligt projekt, hvor man hjælper unge ud af fattigdom.
- I Siem Riep oplevede vi også et cambodiansk akrobatisk cirkus. Hold fast, hvor var de dygtige og mega stærke og humoristiske.
- Angkor Vat temlperne i solopgang var vidunderligt og en stor oplevelse at besøge. Man følte i den grad et historisk vindpust.
Paradis på jord… men først bus-rædslen
Torsdag den 30. januar 2020
Ingen resultater fundet
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.